Hej Jens
 
Det glæder mig at høre at du kunne lide hvad du læste :)
 
Jeg skal gladeligt komme med en mere uddybende forklaring af oplevelserne. Når vi tager ud til et sted hvor vi har hørt at det spøger, så er vores mål at dokumentere de oplevelser vi har på stedet. Men dette er ikke altid lige nemt, da paranormale fænomener ofte sker når man mindst venter det. Vi havde sat fire infrarøde kameraer op. To i biblioteket, da vi ville dække hele lokalet. Det var nemlig her at vi havde hørt at en kvinde var blevet set.
Endnu et kamera havde vi placeret i TV-stuen på 1.sal.
Og det sidste kamera var placeret udenfor, ved siden af annekset, så det pegede mod den lille røde bygning og grunden bagved. Her skulle der nemlig være flere der har set en mand stå og kigge på dem, når de trådte af på naturens vegne.
Når alle kameraer er sat op, slukker vi lyset for at få den fulde effekt af det infrarøde lys. Derefter skiftes vi til at sidde i vores observationsvogn udenfor, hvor vi kan følge med i alt hvad der sker på skærmene.
Der var desværre ingen der oplevede noget mens de havde vagt, men alle optagelse skal selvfølgelig kigges igennem igen, for at være på den sikre side.
 
Når Lyset er slukket, deler vi os ind i hold og begynder at undersøge forskellige dele af bygningen. Fks. er der tre der sætter sig i biblioteket, og tre der sætter sig ovenpå i TV-stuen. Vi har flere forkskellige måleinstrumenter med os, for at se om der er nogen udsving i de naturlige værdier.
Før lyset blev slukket, gik vi hele bygningen igennem for naturlig EMF (elektromagnetisk felt), og dermed ved vi at hvis vi får et udsving på et sted hvor der ingen naturlig EMF er, så kan det være noget paranormalt. Vi har også et termometer med, et af dem der måler temperaturskift mens de sker, og ikke først lang tid efter. Med dette kan vi se hvis der skulle opstå drastiske ændringer i rumtemperaturen, der hurtigt stabiliserer sig igen.
Udover en EMF måler og et termometer, har vi også altid en digital diktafon med os. 
Denne bruges til to formål. For det første kan vi dokumentere alt hvad der foregår omkring os på lyd, og for det andet kan vi få EVP med på optagelserne.
 
EVP står for Electronic Voice Phenomena.
Det er et velkendt og veldokumenteret fænomen, som ingen endnu ved hvad er.
Det der sker er, at man laver en lydoptagelse. Og når man så lytter optagelsen igennem, dukker der pludselig stemmer op, som man ikke hørte da man optog!
 
Når vi sidder og holder øje med vores målere, så forsøger vi at fremprovokere en reaktion fra spøgelserne. Vi beder fks. om at få en lyd, få et temperaturfald, eller få en af vores EMF målere til at give udslag. Hvis dette sker på kommando, uden påvirkning af de naturligt forekommende kilder, så er der tale om noget paranormalt.
 
Dette var præcist hvad der skete i TV-stuen.
Men for at give den mest fyldestgørende beskrivelse af hvad der skete, må jeg heller fortælle lidt om vinkelpinde.
 
Vinkelpinde er ikke særlig videnskabelige. Men vi bruger dem alligevel, da vi ofte har oplevet at de kan give nogle sande svar. Den måde de "virker" på, er at ens overbevidsthed (og muligvis også underbevidsthed) giver nogle mikroskopiske udslag i ens hænder, og derved drejes pindene. Altså er det ikke selve de vinkelbøjede metalstænger der gør noget, men derimod hænderne. Vinkelpindene fungere som en indikator og "forlænget arm".
 
Shane havde spurgt sine vinkelpinde om hvor langt ned, ånden i lokalet, kunne sænke temperaturen. Og han fik svaret 4 grader.
Med et termometer foran sig, begyndte han at presse ånden til at sænke temperaturen. der var 16,4 grader i lokalet på dette tidspunkt.
Ganske langsomt begyndte tempetaturen at falde. Der var en mærkbar forskel på, om Shane snakkede dansk eller svensk. Snakked han dansk til ånden faldt temperaturen kun ganske lidt, eller stod stille. Men når han begyndte at snakke svensk kom der skred i tingene, og tallene kunne til tider rasle ned.
Når der i perioder ikke skete det store fald på displayet, prøvede Shane at få ånden til at give sig til kende på andre måder. Han spurgte flere gange, om ånden kunne lave en lyd, så vi stadig vidste at den var tilstede. Og næsten hver gang, fik vi et svar i form af en dump lyd. Det lød faktisk ligesom hvis man dropper en gummibold lige over gulvet, så den hopper to-tre gange.
Alt dette stod på i godt 55 min.
Og til sidst lykkedes det! Termometret viste 4 grader!
Der var meget koldt i TV-stuen, men dog ikke SÅ koldt. De 4 grader var koncentreret omkring selve termometret. Man kunne læne sig frem mod det, og se sin egen ånde.
Efter den ønskede temperatur var nået, begyndte varmen langsomt at komme tilbage i rummet.Jeg spurgte om vi kunne få en sidste lyd inden vi gik nedenunder.. og ét sekund efter var "bolden" der igen :)
 
Udover oplevelsen i TV-stuen, havde vi nogle andre mulige oplevelse. Men notér at jeg skriver mulige, da disse oplevelser nemt kunne have en naturlig forklaring. Der er tale om at se "noget" i biblioteket. At høre bankelyde samme sted. At mærke berøringer (ligesom hvis der bliver lagt et spindelvæv henover ens arm fks.) osv.
Alt sammen noget der er mærkeligt, men ikke nødvendigvis paranormalt.
 
En af vores efterforskere, Emil, var dog så heldig at se den omtalte mand udenfor. Desværre var der ingen andre vidner, og han have ikke hverken kamera eller andet udstyr på sig, der kunne dokumentere det.
Efter at vi havde hørt at dette spøgelse står og stirre på én når man tisser, havde vi hele natten prøvet at gøre dette "forsøg" efter ;)
Så når vi skulle træde af på naturens vegne gik vi udenfor og stillede os forkskellige steder i haven, i håb om at nogen ville lure på os.
 
Emil har lige haft vagt i observationsvognen, og kan mærke at han heller lige må gå ud og lade vandet. Vognen holder så tæt på huset som muligt, altså der hvor en stentrappe går op til græsplænen. Emil stiller sig ved stengærdet og kigger over højre skulder. Og foran en busk, i den anden side af indkørslen, står han! En mand som Emil beskriver som, lidt højere end ham selv, klædt i mørkst/brunt tøj, store støvler og en eller anden slags hovedbeklædning. Han fortæller også at manden har hænderne foran sig, måske i en lomme på maven.
Det hele går meget stærkt! Emil når kune lige akkurat at fokusere på ham, og pludselig står han et par meter længere væk. Emil flytter blikket for atter at fokusere, men endu engang står manden et nyt sted! Efter at have flyttet sig tre-fire gange, er han væk.
Emil beskriver det, som at se en stillestående person, der pludselig skifter position, uden at bevæge sig.
 
Jeg brugte efterfølgende tre timer udenfor, i et forsøg på at få samme oplevelse.. men det lykkedes ikke.
 
Puha.. det var en ordenlig smøre! Jeg stopper nu :)
Håber at du kan bruge det til noget. Jeg giver lyd fra mig hvis vi finder noget på kameraerne eller diktafonerne.
 
Hvis du, eller andre, har oplevet noget, skal du endelig give lyd fra dig. Min familie har forøvrigt lejet St.Nyteboda her i Julen.. og jeg er blevet inviteret med. Jeg regner med at tage en smule udstyr med, så jeg kan bruge højtiden på noget fornuftigt! ;)
 
PS: forresten. Med hensyn til om der er noget du skal lægge mærke til. Der er mange lyde i St. Nyteboda. Det er jo helt naturligt, da det er et gammelt hus. Men lyden af "bolden" kunne vi simpelthen ikke lokalisere. Så prøv for sjov at spørge når du er i huset, om du "må få en lyd", og lyt efter. Prøv også at læg mærke til om får følelsen af at gå ind i et spindelvæv.. og så undersøg om der rent faktisk er noget spindelvæv.
Læg mærke til om du har det forskelligt, alt efter hvilket rum du går ind i. Er der en anderledes atmosfære?
Normalt i hjemsøgte huse, er der et eller flere rum, der virker mere "tryggende" end andre. Dette oplevede vi dog ikke her. Derimod virkede alt roligt og dejligt... hvilket jo er godt :) Men prøv at lægge mærke til om din sindstemning ændrer sig, alt efter hvor du er. Læg også mærke til om du pludselig får hovedpine, eller kvalme. Dette har ikke nødvendigvis noget med spøgelser at gøre, men kan have det. Det var også mange jordstråler på stedet, og står man for længe idem, kan man godt få det skidt. Ligeledes kan man også få følelsen af at ens krop sitrer, især ens hænder, ligesom hvis de sov. Dette skyldes også jordstrålerne, og dem er der en del af i biblioteket.
 
 
Mvh
Simon Lillebrohus